Invester med benene oppe

04.06.2014
Penge og Privatøkonomi, side 17-21, juni 2014

Indeksinvestering giver lave omkostninger, afkastet følger markedet, og som investor får man en nem og simpel opsparing.
Sådan lyder det i den seneste udgave af Penge & Privatøkonomi, som sætter spot på danskernes stigende hang til indeksinvestering. Artiklen fremhæver bl.a. Sparinvest INDEX Globale Aktier Min. Risiko og Sparinvest INDEX USA Growth, som to af de afdelinger, der gennem lave omkostninger og en passiv strategi har opnået både kundevækst og flotte ratings.

Passiv forvaltning taler til de investorer, der hverken har tid eller lyst til at bruge ressourcer på investering, forklarer Mette Harbo Bossow fra Sparinvest til magasinet:

- Det er en relativt enkel måde at sprede din risiko på og få et afkast. Når du investerer i aktivt forvaltede fonde, skal du bruge mere tid og større ressourcer på at finde ud af, hvad fonden egentlig indeholder, hvilket investeringsmandat den har, og hvordan den har klaret sig. De passive fonde er mere simple at gennemskue, og de sikrer dig en bred eksponering, siger hun.


Læs hele den store artikel i juninummeret af Penge og Privatøkonomi.