Indeksforeninger eller ETF’ere?

05.02.2015
Interessen for indeksinvestering, eller passiv investering som det også hedder, er steget markant de seneste år. Men hvordan griber man indeksinvestering an, og hvad skal man købe?

Der findes to måder at købe sig til et indeks-afkast på. Den ene måde er via ETF’ere (Exchange Traded Funds), der er børsnoteret i udlandet. Den anden er via danske indeksafdelinger som afdelingerne i Sparinvest INDEX.  

Danske indeksafdelinger er traditionelle investeringsafdelinger - investeringstilgangen er blot lidt anderledes. Udgangspunktet for ETF’ere og indeksafdelinger er det samme, men der er også væsentlige forskelle, man som investor skal være opmærksom på. 

Hvad er en indeksafdeling?
Udgangspunktet for en indeksafdeling i en investeringsforening er, at porteføljeforvalteren følger et markedsindeks. Målet er at opnå et afkast, der kommer så tæt på afkastet i det indeks, man følger, som muligt. Når man investerer i en indeksafdeling, får man derfor et afkast, der er på niveau med markedsafkastet – hverken mere eller mindre. 

Fordi indeksafdelinger har en passiv strategi, kan omkostningerne holdes på et minimum, og de danske indeksforeninger er derfor billige at investere gennem. Sparinvest INDEX har eksempelvis Danmarks laveste omkostninger. Kendetegnet ved indeksafdelinger er, at der ligesom ved alle danske investeringsafdelinger er en fast pris. Man køber og sælger altid til afdelingens indre værdi plus de faste omkostninger.

Som investor køber man investeringsbeviser, og man får automatisk spredt sin investering på de aktier, der ligger i indeksafdelingen. Man kan købe investeringsbeviserne gennem sit lokale pengeinstitut eller netbank.

Hvad er ETF’ere?
ETF'ere er en udenlandsk investeringsform, der på nogle måder minder om danske investeringsbeviser og på andre måder adskiller sig. ETF står for Exchange Traded Funds og er værdipapir, der handles på en offentligt godkendt børs på samme måde som aktier. 

ETF’erne følger et indeks. De fleste ETF'ere følger en passiv investeringsstrategi, hvor det handler om at følge udviklingen i markedet og altså hverken gøre det bedre eller dårligere. Det giver en god risikospredning, ligesom indeksinvestering gennem en investeringsforening. 

Væsentlige forskelle på indeksafdelinger og ETF’ere
Der er stor forskel på, hvordan man køber ETF’ere og investeringsbeviser fra en investeringsforening. En ETF udsteder nemlig ikke løbende beviser på samme måde som en investeringsforening, men udsteder i stedet beviser i store portioner gennem en tredjepart.

Når man handler værdibeviser gennem de danske indeksforeninger, er man som investor sikret, at man altid kan handle til en pris, der er tæt på afdelingernes indre værdi. Både købskurs og salgskurs er altid afdelingens indre værdi plus en fast omkostning. 

Denne sikkerhed er ikke gældende for ETF’ere. Fordi ETF’ere handles som en aktie på de udenlandske børser er det udbud og efterspørgsel, der afgør prisen, selvom en ETF har en indre værdi ligesom indeksafdelinger. Som investor skal man derfor være meget opmærksom på de bud og udbud, der ligger i markedet, så man handler til en hensigtsmæssig pris. Forskellen på købs- og salgsprisen kan betragtes som en omkostning for investoren. Jo større forskel jo større omkostning – eller mistet afkast til investor. For nogle ETF’ere er denne omkostning mindre end ved en indeksforening og ved andre er den større.

Omkostningerne i mange ETF'ere er lave og det skyldes, at de i høj grad er et "gør det selv produkt". Som investor får man typisk ingen rådgivning omkring køb af produkterne ligesom det kan være en udfordring at købe produktet gennem pengeinstituttet. Dette kan være en af grundene til, at ETF’erne ikke for alvor er brudt igennem i Danmark.

ETF’erne kan se billige ud ved første øjekast, men man skal være forberedt på, at der er en række ekstra omkostninger, som ikke er helt uvæsentlige:

  • Årlige depotgebyr til banken for håndteringen af udenlandske værdipapirer.
  • Valutahandelsomkostninger.
  • Højere kurtage-omkostninger til banken ved køb og salg af udenlandske aktier.
  • Omkostninger forbundet med at hjemsøge udenlandsk udbytteskat.

Man betaler ikke depot- og valutagebyr ved investering gennem danske investeringsforeninger, fordi de i Danmark dækkes af investeringsforeningen og ikke af køberen.

Hvis man har mod på at kaste sig ud i at investere i ETF’ere, er en af fordelene, at der er et meget større og mere eksotisk udvalg, end indeksinvestering gennem forening kan tilbyde herhjemme. Til gengæld bliver det skattemæssigt væsentligt mere kompliceret og omkostningerne kan være betydelig højere.

Værd at vide om skat
Den typiske udenlandske ETF er ikke tilpasset de danske skatteregler. Det skal man være opmærksom på og sætte sig grundigt ind i, hvis man som privat investor overvejer at investere i ETF’ere. Eksempelvis er det ikke alle ETF’er der må ligge i et dansk pensionsdepot.

De traditionelle investeringsbeviser, man kan købe hos de danske investeringsforeninger, er derimod tilpasset det danske skattesystem, og der findes afdelinger, der er særligt velegnede til pension, og afdelinger der er særligt velegnede til fri opsparing.

Indeksforeninger er et godt og sikkert alternativ til ETF’erne. Der er mange forhold, der gør, at investorer kan være væsentlig bedre stillet i en dansk indeksforening. Der findes ca. 30 forskellige indeksforeninger i Danmark. Indeksuniverset Sparinvest INDEX er det største og bredeste og har 14 års erfaring med indeksinvestering. Sparinvest INDEX tilbyder 14 indeksafdelinger, hvoraf 13 er aktieafdelinger og 1 obligationsafdeling.